Find ferieboliger i Harzen
Skt. Andreasberg (2000 indb.) er en gammel mineby, som blev grundlagt i forbindelse med områdets sølv- og blyminer. Det er en meget oprindelig, typisk Harzen-by med de speci-elle farvede træhuse. Hyggelig bymidte.
Bad Harzburg (24000 indb.) er en by, der gennem de sidste 200 år har forstået at udvikle sin turisme ved at skabe smukke, bymæssige rammer for de mange kurgæster. Byen ligger ved Harzens nordkant, 13 km øst for Harzens hoved-by, Goslar. Har du mindreårige børn, så har de chancen for at lære eventyrere om f.eks. Tornerose og Rødhætte og Ulven at kende i Märchenwald i Bad Harzberg, Harzen. Her er 100 figurer og episoder fra de kendte eventyr skåret ud i træ og malet i flotte farver.
Herzberg.(10000 indb) - den lille residensby, som ligger idyllisk på Harzens sydside. Besøg det smukke bindingsværksslot og nyd den herlige udsigt fra slotspladsen. Midt i byen ligger badesøen, Juessee, som er et yndet sted både for byens indbyggere og for turisterne.
Wernigerode(36000 indb). En af de smukkeste bindingsværks-byer i Harzen er den farverige Wernigerode i den nordøstlige del af Harzen. Især slottet, der troner over byen på et skovklædt bjerg, er vældig spektakulært og passer fint til byens gamle huse, men hele den indre by er en attraktion i sig selv.
Wildemann (1300 indb.) eller 'Lille-Tyrol', som byen kaldes, ligger ca. 500 m o.h. i en romantisk dal. Bindingsværkshuse og træhuse ligger malerisk ned mod åerne, som løber gennem byen. Talrige afmærkede vandreruter udgår herfra. Wildemann ligger midt i Harzen.
Se også ferieboliger i de kendte byer Goslar og Hahnenklee
|