Del med andre   Print version

Bernkastel-Kues ved Mosel



Feriebolig 155 - Bernkastel-Kues (2-4 pers) - flot Moseludsigt!****

Have ned til Mosel

 

BELIGGENHED: Denne feriebolig ligger direkte ud til Mosel og med en dejlig terrasse og have, som går ned til floden. Området indbyder til vandreture, cykling, sejlads i kano eller løb med inlines og endog flyvetur over Moselfloden med et vandfly. 

 

Med en afstand på kun ca. 2 km er man hurtigt inde i den historiske bydel i Bernkastel-Kues, som byder på mange muligheder for café- og restaurantbesøg. Og vil man undgå at køre i bil, er der også en cykel- og gangsti langs Mosel til centrum.


Klik her for at se flere billeder.


INDHOLD: Ca. 50 m2,  2-værelses lejlighed i stueplan med:

  • Stue m/åbent køkken

  • Køkken m/opvaskemaskine

  • Soveværelse m/dobbeltseng

  • Badeværelse m/badekar

  • Entré

  • Terrasse og have m/Moseludsigt 

INTERIØR: Stuen har et spisebord samt et hyggeligt sofahjørne med brændeovn og tv. Fra stuen er der udgang til dejlig terrasse med have, som går lige ned til Moselbredden. Køkkenet er åbent og ligger i en vinkel af stuen og er med opvaskemaskine, komfur med 4 kogeplader og ovn, køleskab, fryser, mikroovn, elkedel og kaffemaskine. Badeværelset er i rustik, sydlandsk stil med badekar, og soveværelset er med dobbeltseng. Barneseng og høj stol kan reserveres (gratis). Der er egen indgang og parkering. Efter vores mening en meget skøn feriebolig til 2-3 personer.

 

SÆRLIGT: Valgfri ankomstdag. En meget populær ferielejlighed som skal reserveres i særdeles god tid.


PRIS: Ferieboligen m/ 2 personer:

fra 1/1 - 31/12

4 nætter, i alt kr. 2.785,-

5 nætter, i alt kr. 3.270,-

6 nætter, i alt kr. 3.735,-

7 nætter, i alt kr. 4.180,-. Ekstra nat: 595 kr
Inklusiv slutrengøring.

 

PRISERNE INKLUDERER: Priserne er slutpriser for lejligheden med 2 personer og inkluderer sengelinned og håndklæder, slutrengøring, el, vand og varme, turistskat, FerieLogi's turforslag, kort og dansk kørselsvejledning. Der er ingen skjulte gebyrer.

 

ØVRIGT: Opredning til 1-2 personer koster kr. 110 pr. person pr. nat. Børn under 12 år: Kr. 70 pr. nat. Børn under 2 år er gratis. 

 

ANKOMST/AFREJSE: Ankomst mellem kl. 15.00 og 18.00 (senere ankomst kan aftales). Afrejse inden kl. 15.00.


FerieLogi's tips til ture:

  • Sejltur på Mosel med turbåd fra Bernkastel-Kues.(www.moseltouren.de)
  • Neumagen-Drohn, ældste vinby ved Mosel (18 km)
  • Besigtelse af en af Mosels mange sluser
  • Burg Elz ell. en af de andre mange borge (85 km)
  • Idar-Oberstein, smykke- og ædelstensmetropolen (40 km)
  • Romerbyen Trier med 2000 år gammel arkitektur (ca. 40 km)
  • Den store Vinfest i Bernkastel finder sted fra d. 30.08.-03.09.2012
  • Mosel Musikfestival finder sted fra juni til november
  • Dagstur til Luxembourg (85 km)
  • Vinvandreture, cykelture og meget andet

Klik på den røde 'Bestil-knap' for at sende en bestilling online;

eller ring til FerieLogi på tlf. 98 34 11 20.


 

 


Se også