Hvorfor er der så dejligt ved Rhinen? En floddal så smuk, som taget ud af en billedbog, med klipper og stejle vinmarker, og en borg på næsten hver bjergtop. Det er, hvad der venter dig, når du holder ferie ved Rhinen mellem Koblenz i nord og Rüdesheim i syd.
Se ferieboligerne ved Rhinen
Allerede for 200 år siden begejstredes de rejsende af den Rhin-romantik, som stadig er levende her. En floddal så smuk, som taget ud af en billedbog, med klipper og stejle vinmarker, en borg på næsten hver bjergtop og med de små gammeldags vinbyer på begge sider af floden. Her finder man også Rhinens vartegn, den sagnomspundne klippe, Loreley.
Strækningen fra Koblenz til Rüdesheim er på UNESCO's liste over verdens kulturarv, og det er netop på den strækning, at FerieLogi's ferieboliger ligger.
En sejltur på Rhinen hører til en af de mest minderige oplevelser fra Rhinen. Drik et glas rhinskvin, nyd solen på dækket med udsigt over det skønne Rhinlandskab og konstater selv, at her ved Rhinen er der dejligt!
Ved Rhinen har FerieLogi som det ene feriested valgt egnen omkring den maleriske vinby Bacharach, der nok er den smukkeste by ved Rhinen. Den ånder af middelalder med sin velbevarede bymur og de mange bindingsværkshuse.
Det andet feriested er den kendte og festlige by, Rüdesheim, og det tredje sted er Trechtingshausen med den berømte borg Reichenstein.
I 2011 afholdes den store tyske have- og blomsterudstilling, Bundesgartenschau, i Koblenz ved Rhinen og Mosel. Det 48 ha store udstillingsområde omfatter arealerne omkring det kurfyrstelige slot på venstre side af Rhinen og fæstningen Ehrenbreitstein på højre side. En 850 meter lang svævebane tværs over Rhinen forbinder de to afdelinger. Fra den nyanlagte svævebane, der er en af de største i sin art nord for Alperne, åbner der sig en spektakulær udsigt ud over Rhindalen. Blomstershowet med mere end 3000 events varer fra 15. april til 16. oktober.
|
 |
|